Veo Cam 3

Veo Cam 3 - Live-stream kamera

Sportskameraet Veo Cam 3 er lanceret med Unika som plastleverandør

Virksomheden Veo, der står bag Veo Cam 3, har haft Unika som samarbejdspartner til udvikling og produktion af plastdelene i deres nyeste kamera – Veo Cam 3: Best Sports Camera for Recording & Streaming.

Anton Husby, Director of Camera Development, Veo, udtaler

"Vi valgte Unika som tæt partner i dette projekt på grund af den høje kompleksitet i vores produktionsprocesser. Vi havde brug for en partner med dygtige konstruktører og som kunne tage ansvar for både støbning og værktøjsfremstilling. Vi undgik den typiske fingerpegeleg mellem leverandører og fandt i stedet et samarbejde baseret på tillid og fælles mål."

”Vi er ikke kun stolte af vores produkt, men også af den bæredygtige tilgang til produktionen. Gennem vores samarbejde med vores plaststøbningsleverandør har vi været med til at fremme miljøvenlige løsninger, herunder fjernvarme til lokalsamfundet.”

Er du nysgerrig på Veo Cam 3, så tjek videoen.

/Default.aspx?ID=8776

Udviklingen fra opstart til produktion

Processen tog i alt 7 måneder og omfattede en række faser:

  • Design-modning af Veos 3D modeller, sparring om design, materialevalg, overfladefinish og produktionsmodning
  • Konstruktion og fremstilling af sprøjtestøbeforme
  • Sourcing af indstøbte komponenter
  • Indkøring og justering af forme efter første emner
  • Løbende produktion

Både værktøjsfremstilling og sprøjtestøbning er foregået hos Unika, og det er baggrunden for den relativt hurtige proces med tilpasninger, der kunne gennemføres på timer i stedet for uger. For Veo var det afgørende, at ineffektiv kommunikation og ventetid blev undgået, så de hurtigst muligt kunne få den nye generation af kameraet ud på alle verdens sportsanlæg.

Designmæssigt og teknisk har Veo Cam været et krævende projekt med mange plastemner og teknikker.

  • Komplekse forme med høj præcision
    • 2K støbning på store overflader
    • 2K støbning på begge sider af et hårdt støb
    • Differentierede godstykkelser på 2K støb
    • Gevindindstøbning

  • Høje krav til rethed i emner for at sikre tæthed ved 2K støbte pakninger og montagevenlighed:
    • Avancerede simuleringer af styrkeforhold og vrid sammen med kunden
    • Flow-analyser i mouldflow
    • Højt antal af skråudstødere og forme med kæbetræk

  • Udvikling af nyt TPE-materiale specifikt til opgaven sammen med materialeleverandør. Materialet:
    • giver en lækker kvalitetsoverflade at røre ved, når kameraet håndteres
    • er ridsebestandig og fungerer som pakning mellem delene så kameraet er vandtæt og skruer ikke løsner sig over tid

Tak for et godt samarbejde Veo og tillykke med jeres nye kamera.

Skal vi hjælpe dig videre?

Hos Unika Danmark handler teknologi ikke kun om maskiner – det handler om at bringe præcision og effektivitet i spil, så vi kan levere maskin- og værktøjsdele, sprøjtestøbeforme og plastemner i absolut topkvalitet.

Involver os tidligt i processen, så får du den bedste løsning.

Vi står klar med faglig sparring og et uforpligtende tilbud. Vi hjælper dig i de områder du mangler viden, for at nå i mål.