Sprøjtestøbeværktøjer fremstillet i Danmark

EGNE Sprøjtestøbeværktøjer FRA UNIKA

Hos Unika har vi mere end 50 års erfaring med at fremstille sprøjtestøbeværktøjer på vores egen fabrik. Når det drejer sig om komplicerede emner eller nærheden af anden grund er vigtig, vælger mange kunder at få konstrueret og fremstillet sprøjtestøbeværktøjet hos os.

Vi designer, fremstiller og afprøver sprøjtestøbeværktøjer på vores egen fabrik i Danmark. Vores specialister og erfarne værkstedsfolk er din sikkerhed for, at vi kan løfte opgaven.

Vi laver forskellige typer sprøjtestøbeværktøjer til mange brancher:

  • Flere-kavitets højvolumenproduktion med lave cyklustider
  • Snævre tolerancer, kompleks geometri, overmoulding, til 2K mv.
  • Lang levetid og nem vedligeholdelse
  • Højkvalitets overflader, præcise emnedetaljer og materiale-optimerede

Sprøjtestøbeværktøjer med forskellige teknikker

  • Kollapskerner
  • Gevind-udskruninger
  • Banan/rotationskerner
  • Kæbeværktøjer
  • Overmoulding
  • 2K støbning
  • Indstøbning af dele

til emner med mindre styktal

Skal emnet producers hos Unika har vi forskellige fleksible muligheder som reducere investeringen i sprøjtestøbeværktøjet:

  • Moderforme, hvor der "kun" skal laves en indsats. Det gør investeringen mindre
  • Familieforme, hvor vi samler flere emner i samme form
  • Aluminiumsindsatser gør processen hurtigere og billigere

Vi har kompetencerne og maskinerne til opgaverne:

Udviklingsprocessen

Vi hjælper dig hele vejen fra idé til et køreklart sprøjtestøbeværktøj

Processen er et samarbejde, hvor vi er din ekspert inden for sprøjtestøbning. Hvis du kommer med et designet emne laver vi et design review i forhold til sprøjtestøbning. Hvis du kommer med en skitse, kan vi hjælpe med hele designprocessen.

Til hvert projekt tilknyttes et erfarent team:

  • Projektleder
  • Emne og værktøjsdesigner
  • PTA/PTQ med ansvar for produktionsteknik og kvalitet
  • Opstiller til opstart og indkøring på sprøjtestøbemaskinen

Vi følger en struktureret proces, som giver en hurtig og effektiv gennemførelse af dit projekt med den nødvendige afstemning af ønsker undervejs.

Forklaring af forkortelser

  • D-FMEA - Design Failure Modes and Effects Analysis
  • P-FMEA - Process Failure Modes and Effects Analysis
  • FOT - First Out of Tool
  • FAT - Factory Acceptance (Test hos Unika)
  • SAT - Site Acceptance (Test hos dig)

Emne og værktøjsdokumentation udarbejdes, så det understøtter en effektiv indkøring og validering i løbende produktion. Det kan være en fuld PPAP-dokumentation eller udvalgte dele alt efter krav til emne og sprøjtestøbeform.

Uanset om du skal bruge ét enkelt værktøj eller et større værktøjsprogram, så leverer vi løsningen – til tiden og i den ønskede kvalitet.