PlastMaterialer

Plastmaterialer til sprøjtestøbning

Hos Unika Danmark arbejder vi med et bredt udvalg af tekniske plasttyper.

Vi anvender bl.a. POM, PC, PMMA, PA, PP og ABS, som er materialer, der dækker behov inden for slidstyrke, kemikalieresistens, optisk klarhed og dimensionsstabilitet. Læs mere om hvad de mest brugte plasttyper anvendes til og deres egenskaber i tabellen.

Vi involverer leverandørerne af plastgranulat og deres specialviden til at finde det helt rigtige materiale til et plastemne.

Genbrugsmaterialer er naturligvis en del af overvejelserne, når en plasttype vælges, og vi bruger det ofte.

Materiale

Mekaniske egenskaber

Brugstemperatur (interval)

UV-bestandighed

Kemisk resistens

Typiske emner

ABS (Acrylonitril Butadien Styren)

Slagfast, god stivhed

-20 °C til +85 °C

Dårlig uden additiver

Moderat

Kabinetter til elektronik, legetøj, bilinteriør

PA (Polyamid, fx PA6/PA66)

Høj styrke, slidstærk, sej

-40 °C til +120 °C

Dårlig til moderat uden additiver

God, men følsom over for syrer og baser

Gear, bøsninger, beslag, kabelbindere

PBT (Polybutylenterephthalat)

God styrke og stivhed, dimensionsstabil

-30 °C til +130 °C

God

Meget god, især mod opløsningsmidler

El-koblinger, stik, bildele

PC (Polycarbonat)

Meget slagfast, sej, moderat stiv

-40 °C til +135 °C

Dårlig uden additiver

Begrænset, følsom over for opløsningsmidler og stærke kemikalier

Beskyttelsesglas, optik, hjelme

PMMA (Akryl)

Hård, stiv, men sprød

-40 °C til +90 °C

Meget god

Dårlig til moderat

Lygteglas, skilte, vinduer, displays

POM (Polyoxymetylen / Acetal)

Meget stærk, lav friktion, god slidstyrke

-50 °C til +100 °C

Dårlig uden additiver

Meget god, inkl. mod brændstoffer og opløsningsmidler

Tandhjul, ventiler, præcisionsdele

PP (Polypropylen)

Sej, fleksibel, god kemikalieresistens

0 °C til +100 °C

Dårlig til moderat uden additiver

Meget god

Husholdningsartikler, hængsler, medicoudstyr

PPS (Polyfenylensulfid)

Meget høj styrke, stivhed, termisk stabil

-40 °C til +260 °C

God

Fremragende, også mod syrer og baser

Elektronik, automotive, kemisk industri

TPE (Termoplastisk elastomer)

TPV (Termoplastisk vulkaniseret)

God fleksibilitet, lav til middel slidstyrke

-40 °C til +120 °C (afhænger af type)

Moderat

God til meget god

Tætninger, greb, pakninger, bløde komponenter

TPU (Termoplastisk polyurethan)

Meget høj slidstyrke, høj træk- og rivstyrke, elastisk og sej

-40 °C til +120 °C (varierer med type)

God til meget god

God, især mod olie, fedt og slid

Kabelbeskyttelse, tekniske emner

Uddybning:

  • De mekaniske og termiske egenskaber, UV-bestandighed samt Kemisk resistens kan tilpasses ved at tilsætte additiver og fyldstoffer i forhold til hvad plastemnet skal bruges til.
  • Brugstemperaturer er omtrentlige og kan variere afhængigt af specifik type, additiver og krav til levetid.
  • Kemisk resistens er en helt overordnet indikation, ved valg af et materiale skal der laves en detaljeret vurdering ved brug af en resistenstabel.
  • TPE og TPU er grupper af materialer hvor egenskaberne varierer betydeligt afhængigt af kemisk opbygning og formulering.

For at opnå de ønskede egenskaber for et emne kan der tilsættes forskellige fyld- og tilsætningsstoffer, eksempelvis:

  • Antistatika => Reducerer statisk elektricitet
  • Flammehæmmere => Øger brandsikkerhed
  • Glasfibre => Øger stivhed og varmebestandighed
  • Masterbatch / Farvestoffer => Opnå ønsket farve
  • Mineraler (talkum, kridt) => Øger dimensionsstabilitet
  • Slagmodifikatorer (f.eks. gummi) => Øger slagstyrke
  • Slidadditiver (PTFE) => Mindsker friktion og slid
  • UV-stabilisatorer => Beskyttelse mod UV-nedbrydning og øger vejrbestandighed