Idé og emnedesign

Idé og emnedesign

En god plastløsning starter med et stærkt design

Hos Unika arbejder du tæt sammen vores udviklingsteam for at omsætte dine krav og idéer til et færdigt 3D-design, klar til produktion. Vi udvikler både ud fra skitser, tegninger eller en ren idé – og vi rådgiver dig hele vejen, så du får den bedste løsning til form, funktion og pris.

Når vi designer plastemner, starter vi altid med en grundig kravspecifikation. Her tager vi højde for alle relevante parametre som UV-bestandighed, kemikalieresistens, temperaturpåvirkning, elektriske egenskaber (fx UL-godkendelser) og de mekaniske krav, emnet skal opfylde.

Materialetypen vælges ud fra krav til emnet. Vi vejleder og rådgiver om materialevalg og arbejder med en bred vifte af plasttyper.

sprøjtestøbeteknikker med mange muligheder

Hos Unika designer og støber vi mange forskellige emner og gør brug af en række forskellige sprøjtestøbeteknikker.

  • 0,1 grams emner med snævre tolerancer
  • Op til 12 kilos emner – store, robuste komponenter
  • 1K og 2K støbning - hvor vi indstøber div metal og messing dele som f.eks. bøsninger samt overstøber med pakning
  • Indstøbning af elektronik og kabler
  • Emner med gevindudskruninger
  • Vertikale støb til indstøbning af ikke magnetiske emner
  • Kompressionsstøbning

Vi omsætter dine idéer til gennemarbejdede løsninger

Altid styr på krav og produktion

Vi tilbyder f.eks. en design-workshop, hvor vi rådgiver ift. emnedesignet og kan også arbejde sammen med kundens designere. Vi arbejder ud fra principperne i Design for Manufacturing and Assembly (DFMA), hvilket betyder, at vi designer med fokus på enkel og omkostningseffektiv produktion og montage. Det minimerer spild, forenkler værktøj og sikrer den bedste løsning.

Med avanceret simuleringssoftware identificerer vi eventuelle udfordringer i støbeprocessen tidligt – og tilpasser designet derefter.

Prototyper

Afprøv dine ideer hurtigt og reducer udviklingstiden med en prototype

En prototype giver mulighed for at teste og evaluere både funktion, pasform og design, før der investeres i et endeligt og ofte dyrt sprøjtestøbeværktøj. Det minimerer risikoen for fejl og sikrer, at det færdige emne lever op til kravene. Prototypen kan også bruges til præsentation, markedsafprøvning eller som dokumentation i godkendelsesprocesser.

Afhængigt af behovet i udviklingsforløbet arbejder vi med:

  • 3D printet prototypeemner for at afprøve funktion
  • Fræset og drejet prototypeemner, når en bedre kvalitet prototype er nødvendig for at afprøve funktion
  • Materialeprøvestøb, hvis overflader og svindegenskaber er kritiske for at overholde emne tolerancerne
  • Støbte prototypeemner i prototype form, hvis de mekaniske egenskaber skal prøves af. Forme der i flere tilfælde også kan anvendes til produktionsopstart

Værktøjsfremstilling ER NÆSTE STEP

Når emne design er på plads og godkendt, gør vi klar til at fremstille sprøjtestøbeværktøjet.