Samarbejde med Grundfos helt tilbage fra midt 1980'erne

Grundfos & Unika

– Et partnerskab bygget på tillid og teknisk styrke

Samarbejdet mellem Grundfos og Unika Danmark begyndte allerede i 1980’erne og har siden udviklet sig til et tæt og tillidsfuldt partnerskab. Når verdens største pumpeproducent lancerer nye produkter, er det afgørende med leverandører, der kan tænke i løsninger, handle hurtigt – og levere med præcision. Det gør Unika.

Da Grundfos udviklede den intelligente cirkulationspumpe MAGNA3, fik Unika ansvaret for hele værktøjsproduktionen samt fremstillingen af de tekniske plastdele i beskyttelsesskjoldet. Kravene var benhårde: topkvalitet, fuld leveringssikkerhed og dokumenteret sporbarhed. Unika var klar fra dag ét.

I tæt dialog med Grundfos’ udviklings- og kvalitetsafdeling har vi siden 2013 videreudviklet og optimeret både værktøjer og produktionsmetoder. I dag kører MAGNA3-komponenterne på fuldautomatisk produktion hos Unika – med integreret vision-teknologi, robotstyring og løbende kvalitetsovervågning.

Alle emner er valideret og dokumenteret ned i mindste detalje. Vores evne til at levere på både teknologi og tillid er grunden til, at Grundfos igen og igen vælger Unika som strategisk samarbejdspartner.

Skal vi hjælpe dig videre?

Hos Unika Danmark handler teknologi ikke kun om maskiner – det handler om at bringe præcision og effektivitet i spil, så vi kan levere maskin- og værktøjsdele, sprøjtestøbeforme og plastemner i absolut topkvalitet.

Involver os tidligt i processen, så får du den bedste løsning.

Vi står klar med faglig sparring og et uforpligtende tilbud. Vi hjælper dig i de områder du mangler viden, for at nå i mål.