Hos Unika Danmark A/S, hvor medarbejderne er mange, og hvor vi arbejder på forskellige tidspunkter døgnet rundt, er det vigtigt, at alle ansatte ind i mellem får genopfrisket processerne, så vi hele tiden har samme fremgangsmåde, kendskab og forståelse for fremstillingen.
Vi er i gang med et kursusforløb på 6 undervisningsmoduler i kompositafdelingen, hvor plastsprøjtestøbning, montering og distribution er dagligdag. Kurset foregår internt og varetages af vores kvalitetsafdeling med produktionsgrundlag, kvalitetsstyring, risikovurdering, problemløsningsteknikker, reklamationsbehandlinger og Lean på dagsordenen. Imellem kursus modulerne involveres de relevante medarbejdere i aktuelle problemstillinger, hvor de forskellige teknikker viser deres værd i praksis.
Kurserne bruges ikke kun til opfriskning af Unikas værdier, politikker og prioriteringsforståelse, men de bruges også til at slå fast, at alle ansatte er vigtige i styrkelse af samarbejdet og kommunikationen i hele firmaet.
Selvom der er en dagsorden til hvert modul, er der også plads til brainstorm og forslag til forbedringer. Vi skal spille hinanden gode. Kursusforløbet startede i december måned sidste år, og har allerede efter 2. modul vist, at der kommer konstruktive løsninger fra alle hold på de udfordringer vi ind imellem oplever.
”Det er sundt for organisationen, at vi genopfrisker processerne og samtidigt løbende forbedrer os. Efteruddannelse ser jeg som en helt nødvendig investering i medarbejdernes kompetencer og i vores fælles performance” udtaler Bo Johansen.