Unika vil gerne bidrage med en god og indholdsrig uddannelse, så uddannelses forløbet starter for to nye lærlinge i henholdsvis plast og værktøj...
Sparring på højt plan
Hos Unika har vi haft fornøjelsen af at have Jeppe i praktik fra januar til april i forbindelse med uddannelsen til logistikøkonom fra Erhvervsakademi Dania. Det giver noget til alle parter at sige ja til en praktikant. Det giver blandt andet øget fokus på opgaverne i eget hus, men det giver også noget til den studerende at bruge begreberne fra uddannelsen i praksis.
Vi er glade for at kunne opfylde ønsket om en praktikplads hos Unika, både fordi vi kan bidrage til det praktiske i uddannelsen og vise hvordan det er at arbejde i en produktionsvirksomhed, hvor der sker noget nyt hver dag, men også for at få sparring omkring det sidste nye i uddannelsen, begreber, planlægning, koordinering og styring af vare-, informations- og pengestrømmen, herunder en gennemgang af, hvor vi gør det godt nok, og hvor vi evt. kan gøre det bedre for at få det helt rigtige logistik flow i virksomheden.
Hvad har du oplevet Jeppe?
”Jeg har oplevet en virksomhed, som har taget godt imod mig og stået ved sit ansvar ved hele tiden at følge op på min trivsel under praktikken. De medarbejdere, jeg har siddet sammen med, har forklaret og hjulpet mig når og hvis, der er opstået udfordringer i forløbet.
Jeg har fået lov til at lave mange forskellige ting under mit ophold. Jeg har haft en følelse af hele vejen igennem at være med på holdet. Unika er en spændende virksomhed, hvor man kan får lov til at udvikle sig og prøve mange teoretiske ting af i praksis. Jeg har arbejdet med indkøb, produktion, lager og salg i forbindelse med min praktik, og det har været spændende at se hele værdikæden og hvordan den udfolder sig hos Unika.
Jeg har fået indtryk af, at Unika tager hånd om deres medarbejdere, og at døren altid er åben, hvis der er ting, der skal vendes. Det er et rart sted at være. Jeg vil hvert fald anbefale Unika til mine medstuderende og andre, som måske kunne være så heldig at få lov til at komme i praktik i virksomheden”